Der dufter af træ

IMG_0063

Det går godt med byggeriet. Hans Erik er tilbage! Jeg hørte i radioen forleden, at Nanna, sangerinden, fortalte at hun havde det sådan, at hun ikke rigtig kunne optræde og være rolig, med mindre der var en bestemt organist med på scenen, som hun var meget tryg ved. Sådan har jeg det med Hans Erik. Jeg kan ikke sove om natten og jeg kan ikke være rolig ved hele det her bygge-noget, hvis ikke Hans Erik er der (tømrermester). Og nu er han tilbage fra ferie.

Grave-Claus (anlægsgartner) kom også tilbage i sidste uge. Han faldt, det var noget med en klippe og en kano, og fik en kæmpe flænge i hovedet og har ikke kunnet grave eller noget i tre uger. Nu har han lært mig at bruge en græs-så-maskine. IMG_0062Sådan en vogn, man kan trække rundt med mens man sår. Vi har tromlet, sået og fordelt endnu et læs jord – harpet muld – fra Bjørn, der er elektriker-Nicks far (Bjørns far – farfaderen – arbejder også stadig i firmaet, Vejby Cement). Og grave-Claus har brugt sin gravemaskine til at ordne alle de gamle tunge fliser fra grunden, jeg ikke selv kan flytte rundt på. Noget skal man have hjælp til.

Og så er der ved at komme tag på huset… Hvis vejret holder bliver hele undertaget (huntonit-plader, ikke tagpap) lagt i denne uge (det sparer tid og penge – og jeg er glad for ikke at bruge oliebaseret tagpap i et rent træhus). Alle vinduerne er fundet – ikke to er ens – de er genbrug alle sammen. Og så er der dørene, heller ikke to er ens. Men de er lige ved at være fundet… Jeg måler og ringer og måler og regner og ringer og krydser fingre i disse dage. Lige nu handler det om nogle ustyrligt pæne foldedøre, som er fejlleverance/fejlfarve/forkert mål andre steder og derfor nogle, jeg kan genbruge og få billigt. Jeg måler videre.

Det går godt med byggeriet. Der dufter af træ. Drivhuset dufter af cedertræ og træprøver på alt det andet træ – eg,IMG_0053 ceder, fyr, douglas og tropiske træsorter fra Canada og Brasilien som dufter af kanel og floder og jungle (drivhuset fungerer som værksted og mødelokale).

Trækonstuktionenen dufter af store fyrretræer. Der dufter af Douglas-tømmer under taget. Der ligger en stor bunke birk på grunden. Der er savsmuld hvor man end går og står. Og der er fine prøver af Robinietræ til tagspån, der dufter i skuret. Det går godt med byggeriet.

LÆS om byggeriet på FSC-Danmarks side her

Det fineste træ er ankommet fra Padborg!

uge 3 foto blog

Uge 3. Træet er kommet! Historien er som følger. Man kan ikke længere bare regne med, at man i vikingernes og trelleborgenes og de smukke skoves eget land, kan købe fuldtømmer til at bygge et hus af… Det er kommet meget bag på mig. Hans-Erik – byggeriets superdygtige og erfarne tømrermester – har ikke bygget med den her slags tømmer siden han istandsatte Tibirke Kirke i 1995.  Tømrere, tømmerhandlere og træeksperter fortæller mig, at man nu om dage kun bruger den slags træ, som arkitekten (heldigvis) har insisteret på at vi bruger til dette byggeri, i netop kirker og på slotte. Man bygger i limtræ og spærtræ. Og jeg tænker: Hvorfor ødelægge noget, som naturen har brugt millioner af år på at forfine – nemlig et stort stykke træ – hvorfor bryde det op og klistre det sammen med lim, der lugter, for at bygge med det? Hvorfor ikke bare bruge naturens materialer rent?

Det minder mig om mad og kødklister og hestekødskandaler og papæskefastfoodmad, som består af ingredienser fra syv forskellige lande med en holdbarhed på tre år. Hvorfor ikke bare spise enkel mad, når nu naturen har været så god at skabe virkelig velsmagende råvarer? Tilbage til træet. Vi blev forsinkede af at vente på træ. Vi blev frustrerede af at vente på træ. Vi kunne ikke finde det rigtige træ. Og så blev reddet på målstregen. Den lokale tømmerhandel – Fog i Helsinge – og de søde folk hos FSC-Danmark, der hjælper mig med at finde FSC-mærket træ kæmpede virkelig og fandt til sidst en god løsning: Ved et svineheld havde Frøslev Træ i Padborg noget meget, meget fint ovntørret FSC-mærket dansk træ i fyr og lærk liggende (min teori er, at det har ligget klar til hvis det skulle bruges på et slot eller i en kirke et sted og jeg spørger ikke, for jeg kan godt lide tanken…). Da træet ankom forklarede tømmerhandleren og tømrermesteren mig, at det her træ, er særlig fint, det kan man se på årringenes centrale placering og på siderne af træet. Fagfolkene var meget begejstrede og vi måtte alle sammen røre ved træet hele tiden, da det ankom. Nu rykkes de 150 kilo tunge stammer rundt på grunden af de stærke tømrere (og en lille traktor).

Det her tømmer kan holde i 200 år. Man kan somme tider være heldig og se, at der sælges 100 eller 150 år gamle lægter i Den Blå Avis. Og de er så fine som nye og kan sagtens bruges. Jeg kunne godt have fundet på at bygge af den slags 150 år gammelt træ. Det er bare rigtig svært at finde nok til et helt hus på mål – og man skal selv være en stærk og dygtig selvbyggertømrer, hvis man skal kaste sig ud i den øvelse… Jeg kan godt lide tanken om, at træet fra mit hus er så god kvalitet (det har naturen sørget for) at huset ville kunne pilles fra hinanden om 50 eller 100 år og så ville træet kunne genbruges helt uden spild. Modsat det hus, der var på grunden, da jeg købte stedet, hvor INTET kunne genbruges… selv om huset ikke var særligt gammelt.

På mandag rejses siderne. Vi kan snart se konturerne af et ny hus på grunden!