Gratis kapitel – igen – fra Byg Bæredygtigt

Det er weekend. Det har været en dejlig uge. En uge, hvor jeg har oplevet at der blev talt om klima, rp_IMG_7659-1024x10241-300x300.jpgmiljø, deleøkonomi, cirkulær økonomi og bæredygtighed blandt topchefer til VL-døgnet ude i DR’s koncertsal. En uge, hvor der er forespurgt på diverse arbejdsophold i Brombærhuset: Fra et teleselskab, der gerne vil have et seminar med fokus på positiv kommunikation og holistisk all-round formidling, et meget stort møbelvarehus som skal have designerne på inspirationstur og en financiel virksomhed, der vil på en tale om bæredygtige boligforbedringer. Det har også været en uge, hvor syrenerne i min have sprang ud og rabarberne voksede ud over alle bredder. Man bliver så glad.

Det er weekend og her får du et gratis kapitel fra bogen Byg Bæredygtigt. Jeg har skrevet bogen, fordi jeg ønsker at forandre verden – og måden vi bygger og forbruger byggematerialer i en klimakrisetid. Derfor ville jeg egentlig helst trykke bogen i en masse eksemplarer og dele den gratis ud foran byggemarkederne og hos ejendomsmæglerne – alle steder, hvor man kan møde mennesker, der tænker på at bygge alt fra et fritidshus til en garage eller et legetårn. For vi kan forandre allermest når vi ændrer forbrugsvaner i boliger og byggerier…

Til det bliver muligt, deler jeg så meget jeg kan her fra denne ikke-kommercielle blog og håber, at du får lyst til at købe bogen, som L&R har været så venlige at sende på gaden (jeg deler med deres billigelse). Tryk på link… Det er alle de første sider.

LÆS BOGEN FREM TIL S. 23 HER – bladrefil, som bogen ser ud i virkeligheden

IMG_7542

Se huset i Bo Bedre – det er langt online nu via dette link

Et andet gratis kapitel fra bogen her (fra bloggen – alle de sidste sider af bogen)

Programmerne kan stadig ses på TV2 play – et enkelt ligger gratis via dette link

 

Gratis kapitel fra bogen Byg Bæredygtigt

Værsgo! Det er fredag. Solen skinner. Og du skal have et gratis kapitel fra min nye bog. Det blev oprindeligt skrevet som forord, men så voksede det og blev langt og meget personligt, og jeg satte det ind som efterord. Du kan bestille bogen Byg Bæredygtigt på biblioteket, købe den i din lokale boghandel eller købe den signeret her. Det første af tv-programmerne ligger gratis på TV2-play her – og de sendes for tiden hver mandag 21.25 på TV2. Læs lektørudtalelse her.

EFTERORD

Engang kort tid efter, at vi var kommet hjem fra Afrika, hvor mange dengang i 1970erne rejste ned for at prøve at være med til at redde verden, boede vi en tid i en soveby i nogle meget grimme, grå rækkehuse, der fungerede som lærerboliger, på en vej, der hed Alfarvej (det hed den!). Her skinnede solen altid, og folk kom hinanden ved, og jeg løb ind og ud hos naboerne, der serverede spegepølsemadder og småkager. På dette tidspunkt var jeg omkring otte-ni år og det var før, vi flyttede ned til den skov, langt ude på landet, som jeg ofte refererer til. En dag var jeg ovre hos et ungt par, som jeg holdt meget af. Kvinden hæklede, vævede og kartede. Hun havde fletninger, briller og læste til lærer, og så var hun god til at kradse på ryggen. Manden havde altid gang i eksperimenter, ikke mindst tankeeksperimenter. Han havde skæg, gik i bare tæer, spillede guitar, lavede sjove fysikforsøg og arbejdede for Verdensnaturfonden. Han sagde noget, jeg aldrig glemte, den her dag, noget, som var meget tidstypisk: ”Hvad hvis nu alle mennesker, på hele jorden, slår en skid samtidig? Det vil kunne måles!”. Han lyste op i sit store grin og forklarede mig noget om gasser, men også noget om, at hvis alle mennesker, eller i hvert fald mange mennesker, går sammen om at udføre en bestemt handling samtidig, så kan det have kæmpe stor effekt. Altså, på verden-kan-ændre-sig-og-vi-kan-flytte-bjerge-måden.

Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world; indeed, it’s the only thing that ever has. Margaret Mead, amerikansk forsker og antropolog, 1901-1978

Det tænkte jeg meget over. Og jeg har tit tænkt på naboen i nyere tid, når talen falder på, at det er et stort problem for klimaet, når køer udleder metangasser, og at det er et problem, at vi (især danskere, desværre) spiser alt for meget kød fra kødkvæg.

Nu har jeg igen været nede i tidslommen fra dengang. Jeg var et stille barn. En læsehest, der IMG_7662tilbragte meget tid med at glo ud af vinduet, tegne og tænke over verden, hvis jeg da ikke levede inde i bøgernes univers med mine fiktive venner, som var nogle utroligt handlekraftige og stærke piger, helt modsat mig. Jeg ville gerne være mere som dem, jeg læste om. Jeg ville gerne være sådan en, der var med til at gøre en forskel. Men jeg var ikke god til at bygge ting, finde på ting, sige skægge ting eller bare tage ordet. Jeg tænkte alt for meget over tingene og nørdede alt for meget. Du ved, jeg sværmede rundt og lagde blomster i pres og begravede fugle i æsker og blev stærkt optaget af noget struktur i noget bark og faldt over mine alt for lange fødder og den slags.

Man kan ikke lave verden om uden at lave sig selv om. Man kan ikke lave sig selv om uden at lave verden omTor Nørretranders

Jeg er ikke noget naturtalent som modig. Men har for længe siden besluttet mig for at turde turde og for at sige ”jeg er ikke bange for noget som helst” eller ”det kan jeg helt sikkert godt finde ud af”. Det giver en stor frihed – og den ønskede jeg mig, for jeg var meget misundelig på, at Laura og Pippi havde den frihed, de besad, mens jeg dengang var sådan en, der var bange for alt.

Jeg fortæller dig det, fordi det er det absolut første, som alle folk spørger mig om, når de hører om det her byggeprojekt: Hvordan turde du? Hvordan kan det være, at du er så modig?

Nej, jeg er slet ikke modig af natur. Og jeg er ikke født til at turde ting, hvad min mor og min bror kan bevidne. Men jeg har besluttet mig for at være modig, for jeg vil have mest muligt ud af det her liv. Jeg vil jo være med til at ændre verden. Og ingenting sker, hvis man ingenting gør og tør, fordi man er bange.

Mens jeg har været voksen, har jeg været bange for de mest tåbelige ting. I tyverne var jeg bange for at flytte til Aarhus (Journalisthøjskolen), bange for (de voldsomme) reaktioner på, at jeg skrev i avisen (hvor jeg skrev første gang, da jeg var 19-20 år), bange for at tage ordet ude på mit studie (Retorik på Københavns Universitet, sjovt nok), jeg var også bange for, at det var en fejl, da jeg fik min studieplads eller en fejl, da jeg fik mit første job og mit andet job (Politiken og TV2). I trediverne har jeg været bange for at bo alene. Også selv om jeg skulle bo alene sammen med børn. Jeg var bange for at gøre ting alene, tage banklån, tage på sommerferie, tage alene til reception på et forlag, tage til store fester, sætte store, uoverskuelige projekter i gang, leve livet uden sikkerhedsnet og uden fast løn som selvstændig. Jeg har været bange for, hvad andre skulle tænke eller mene. Jeg har været bange for at rejse alene til fjerne lande og mærkelige kontinenter. Og jeg har været bange for at eje et sommerhus helt alene. Men nu er jeg i fyrrerne og jeg kan ærligt sige, at jeg ikke længere er bange for noget, der er værd at tale om. Jeg har prøvet det hele nu, og det er jo faktisk gået meget godt.

At one point, we were all fearful. But as you get older, it’s the things you don’t do that you regret, more so than the things you do. When fear knocks, answer! Robin Roberts, tv-personlighed

Jeg har lagt mærke til, at alt for mange lader være med at gøre det, de drømmer om, fordi de er bange. Det har jeg hørt igen og igen, mens jeg har bygget. ”Gid, jeg turde gøre sådan noget”. Men ingenting sker, hvis vi ingenting gør.

[Læs mere…]