Skur, træpatchwork og nulaffaldsstrategi

Vi er flyttet ind! Vi har haft fri. Håndværkerne har haft fri. Vi har sovet oppe i sommerhuset. Eller. Vi har sovet i skuret og i drivhuset. Det viste sig at være en rigtig god ide, at bygge et drivhus og to skure på grunden som noget af det første. Drivhuset har fungeret som spisestue, mødelokale, sovesal og værksted. Det lille skur er blevet til opbevaringssted for døre og meget simpelt køkken. Og det store skur er blevet sovesal og skyggerum. De to skure er bare sådan nogle standard-nogle fra Silvan købt på nettet, som vi har gjort til vores egne ved at ændre lidt på udtrykket. Det ene er malet sort, det andet er beklædt med barkede rafter. Og indendørs bliver de også lidt anderledes…

sådan træpatchwork

Lige inden ferien nåede vi isolere (med træuld) beklæde med dampspærre af papir (træ). Så var vi klar til at lave træ-patchwork! Jeg kører med en nul-affalds-strategi på grunden og i byggeriet. Derfor bliver alt hvad der bliver tilovers gemt og brugt. Håndværkerne er dygtige til at beregne, hvad der skal bruges, så der ikke bestilles for meget træ – men der bliver alligevel stumper og stykker til overs. Der er også enkelte stykker træ med fejl og noget, der bare ikke lige passer til et stort loft i det store hus (som er det, der er rester fra). Stumperne samlede jeg sammen og lagde i skuret. Det er dejligt dansk douglas FSC-mærket træ (fra PA savværk) og selv om det bare er stumper, skal de ikke gå til spilde. Og lige som jeg skulle til at gå i gang, skete der noget: Jeg fik hjælp fra uventet kant.

På Instagram er jeg venner med det skønne kreative ægtepar fra firmaet Woodliving  og da de så, at jeg ville i gang lave træpatchwork tilbød de at komme og hjælpe, fordi de ved hvordan man gør. Det er Peter Rose på billedet – hans søn Jeppe var også med. Da jeg var barn lavede min mor patchwork af stofrester, jeg havde tænkt, at det var sjovt at gøre det samme med træ – og jeg vil gerne inddrage alle resterne, men også et bræt fra det gamle hus, der var på grunden, som ikke kunne reddes. På den måde går en lille smule af det gamle hus sjæl videre i det nye, som en klat af den gamle dej i en ny surdej. Vi er blev ikke helt færdige inden ferien, men nok til, at vi kunne bruge skuret. Nu med duftende træ patchwork på væggene. (HER ER BILLEDE FRA DA VI VAR HELT FÆRDIGE).

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 12.06.18

 

 

Her er lidt flere billeder fra sommeren. Der har været mange gæster forbi – og alle vil lige en tur op på taget for at se udsigten… Hvis du vil høre mere om projektet, så se med på tv i aften – Aftenshowet på DR1. (Se klippet her – jeg har lagt det ind efterfølgende, det er ca. på 27.40 minut)

slut juli billede blog sommerhus

Det fineste træ er ankommet fra Padborg!

uge 3 foto blog

Uge 3. Træet er kommet! Historien er som følger. Man kan ikke længere bare regne med, at man i vikingernes og trelleborgenes og de smukke skoves eget land, kan købe fuldtømmer til at bygge et hus af… Det er kommet meget bag på mig. Hans-Erik – byggeriets superdygtige og erfarne tømrermester – har ikke bygget med den her slags tømmer siden han istandsatte Tibirke Kirke i 1995.  Tømrere, tømmerhandlere og træeksperter fortæller mig, at man nu om dage kun bruger den slags træ, som arkitekten (heldigvis) har insisteret på at vi bruger til dette byggeri, i netop kirker og på slotte. Man bygger i limtræ og spærtræ. Og jeg tænker: Hvorfor ødelægge noget, som naturen har brugt millioner af år på at forfine – nemlig et stort stykke træ – hvorfor bryde det op og klistre det sammen med lim, der lugter, for at bygge med det? Hvorfor ikke bare bruge naturens materialer rent?

Det minder mig om mad og kødklister og hestekødskandaler og papæskefastfoodmad, som består af ingredienser fra syv forskellige lande med en holdbarhed på tre år. Hvorfor ikke bare spise enkel mad, når nu naturen har været så god at skabe virkelig velsmagende råvarer? Tilbage til træet. Vi blev forsinkede af at vente på træ. Vi blev frustrerede af at vente på træ. Vi kunne ikke finde det rigtige træ. Og så blev reddet på målstregen. Den lokale tømmerhandel – Fog i Helsinge – og de søde folk hos FSC-Danmark, der hjælper mig med at finde FSC-mærket træ kæmpede virkelig og fandt til sidst en god løsning: Ved et svineheld havde Frøslev Træ i Padborg noget meget, meget fint ovntørret FSC-mærket dansk træ i fyr og lærk liggende (min teori er, at det har ligget klar til hvis det skulle bruges på et slot eller i en kirke et sted og jeg spørger ikke, for jeg kan godt lide tanken…). Da træet ankom forklarede tømmerhandleren og tømrermesteren mig, at det her træ, er særlig fint, det kan man se på årringenes centrale placering og på siderne af træet. Fagfolkene var meget begejstrede og vi måtte alle sammen røre ved træet hele tiden, da det ankom. Nu rykkes de 150 kilo tunge stammer rundt på grunden af de stærke tømrere (og en lille traktor).

Det her tømmer kan holde i 200 år. Man kan somme tider være heldig og se, at der sælges 100 eller 150 år gamle lægter i Den Blå Avis. Og de er så fine som nye og kan sagtens bruges. Jeg kunne godt have fundet på at bygge af den slags 150 år gammelt træ. Det er bare rigtig svært at finde nok til et helt hus på mål – og man skal selv være en stærk og dygtig selvbyggertømrer, hvis man skal kaste sig ud i den øvelse… Jeg kan godt lide tanken om, at træet fra mit hus er så god kvalitet (det har naturen sørget for) at huset ville kunne pilles fra hinanden om 50 eller 100 år og så ville træet kunne genbruges helt uden spild. Modsat det hus, der var på grunden, da jeg købte stedet, hvor INTET kunne genbruges… selv om huset ikke var særligt gammelt.

På mandag rejses siderne. Vi kan snart se konturerne af et ny hus på grunden!