Julefrokost i Signe Wennebergs bjælkehytte?

Fortjener din GRUPPE AF MEDARBEJDERE eller KUNDER en helt særlig afslutning på året med fokus på bæredygtighed og fantastisk mad? 

Skal din LEDERGRUPPE holde en lille intim julefrokost/nytårskur med indhold? 

Har du fundet på den helt rigtige lille event til at afslutte året for BESTYRELSEN

Vi har på grund af spontan interesse fra vores kunder og netværk strikket dette landlige, bæredygtige, økologiske jule-tilbud sammen. FOREDRAG + MAD.

collage-juletilbud-ny

 

I ankommer til ild i pejsen i Brombærhuset: En julepyntet træhytte med fem meter til loftet. Der dufter af træ og af jul. Det minder om julehittet “Last Christmas”. Der er varm hvid og rød gløgg og ragsokker klar, når I kommer. Når I har sat jer til rette foran ilden holder Signe Wenneberg et skræddersyet foredrag kun for jer. Dernæst får I legendarisk julemad fra Køsters. Louise og Thomas Elletoft Køster fra Rabarbergaarden præsenterer maden og de bæredygtige planer på markerne udenfor vinduerne. Her vil vi til foråret vil opleve det danske svar på River Cottage med bl.a. øko-restaurant og lærende øko-landbrug. Det kommer ikke meget mere autentisk.

Menuen kan ses nedenfor. Dertil vin ad libitum plus lokal øl, saft, te, kaffe og hjemmebagte kager.

I kan være i fred, så længe I har lyst. I fuldkommen nærhed og fortrolighed. Eller I kan få serveringspersonale omkring jer. Vi aftaler individuelt.

Rabarbergaardens julebord: Køsters dildmarineret laks & senneps creme. Krydret Christiansøsild, creme fraiche, kapersbær og skalotteløg. Rabarbergaardens lune lammepostej & råsyltede græskar. Saltet & stegt øko-ribbensteg & Thomas’ krydrede rødkål. Frisk grønkålssalat & ristede hasselnødder fra Rabarbergaarden. Tre slags bio & øko oste med surt & sødt. Ris a la mande, let ristede mandler & hjemmelavet kirsebærsauce. Køster’s surdejs rugbrød & langtidshævede ølandshvede samt smør. Flere juleretter kan vælges til. Køster’s stegte sild, skalotteløg & Rabarbergaardens tomat chutney 35 kr. Torskesalat, kartoffel & kapers 35 kr. Courgettedeller & sølvløgs tzatziki 25 kr (vegetar). Hjemmelavede signatur-æbleskiver 35 kr. Drikkevarer: Øko & bio vine fra Rosforth & Rosforth eller Nordic Witt, Dark Larger eller Årets juleøl fra det lokale mikrobryggeri Det Våde Får. Brændevin (Marehalm, slåen, porse fra Rabarbergaarden & Krondild og asparges fra Schumacher. Eller Rabarbersaft med brus u. alkohol.

STED: Rabarbergården og Brombærhuset ligger i Holløse ved Tibirke som ligger 2 kilometer fra Tisvildeleje og 40-45 minutter fra København. Tog næsten til døren.

INDHOLD: WORKSHOP el. FOREDRAG: Det kan handle om kommunikation og retorik – i forbindelse med bundet emne, fx civilsamfundets mobilisering i nye modstandsbevægelser under flygtningekrisen. Det kan handle Om at skabe loyalitet i forbrugerbevægelser. Om genbrug, bæredygtighed og cirkulær økonomi. Det kan handle om work-life-balance, kontor-terapi, naturinddragelse og hvordan man forebygger stress, søvnløshed og sygedage i det kommende arbejdsår og begrebet hus-terapi introduceres som efterfølger til have-terapi. Det kan være en personlig fortælling om verdens første FSC-certificerede træhus, stedet og bæredygtigheden. Det kan også være en sjov stand-up-pep-talk (passer godt til kvindegrupper). Endelig kan det være et fagligt spark under overskiften Strategisk brug af sociale medier – fordi 3.7 millioner danskere på Facebook er den vigtigste kilde til effektiv nyhedsorientering og strategisk markedsføring. Indføring i FB, Twitter, Instagram og Pinterest som genveje til vidensdeling.

collage-sommerhuskurser

EKSTRA: Der vil være mulighed for live-musiker til intim-koncert i huset, hvis det ønskes. 

PRIS: For skræddersyet foredrag eller workshop + værtskab + lån af klargjort hus cirka 15.000-20.000 kr alt efter arrangementets volumen.

MAD: Julemad og servering: cirka 500 kr pr. kuvert inkl. drikkevarer.

Mulighed for goodiebags / julegaver. Med bøger, Rabarbergaardens produkter, øko-chokolade, vin, dansk øko-gin, gavekort til kogekurser osv osv.

Kærlig hilsen Signe Wenneberg

SW er klimaaktivist & Kommunikationsrådgiver. Formand for Irmas kundebestyrelse. Journalist og forfatter. Skriver som noget nyt nu også for Huffington Post. Holder foredrag på dansk og engelsk. Senest om New Nordic Gardening og Bæredygtigt Byggeri. Byggede i 2014 Brombærhuset, som er nabohus til Rabarbergården. Det er verdens første FSC-certificerede træhus på pæle, som har dannet skole for nye bæredygtige byggerier af træ. Tilblivelsen blev dækket i tv, bog, blog og på sociale medier – og har medført en enorm interesse for foredrag og workshops om bæredygtighed, der er blevet afholdt i huset, med besøg af bestyrelser, ledergrupper og virksomheder fra ind- og udland. Huset har stået færdigt i et år og de bedste “findings” fra byggeriet, formidlingen og workshops, der allerede har fundet sted i huset, kan nu opsummeres. Foredrag og workshops kan selvfølgelig fortsat bookes hele året rundt – ude og hjemme. Ring endelig

Tel. +45 2143 5463
signe@signewenneberg.dk

signewenneberg.dk
sommerhusbyggeri.dk
facebook.com/wenneberg
instagram.com/signewenneberg
twitter.com/signewenneberg
pinterest.com/wenneberg

 

Gratis kapitel – igen – fra Byg Bæredygtigt

Det er weekend. Det har været en dejlig uge. En uge, hvor jeg har oplevet at der blev talt om klima, rp_IMG_7659-1024x10241-300x300.jpgmiljø, deleøkonomi, cirkulær økonomi og bæredygtighed blandt topchefer til VL-døgnet ude i DR’s koncertsal. En uge, hvor der er forespurgt på diverse arbejdsophold i Brombærhuset: Fra et teleselskab, der gerne vil have et seminar med fokus på positiv kommunikation og holistisk all-round formidling, et meget stort møbelvarehus som skal have designerne på inspirationstur og en financiel virksomhed, der vil på en tale om bæredygtige boligforbedringer. Det har også været en uge, hvor syrenerne i min have sprang ud og rabarberne voksede ud over alle bredder. Man bliver så glad.

Det er weekend og her får du et gratis kapitel fra bogen Byg Bæredygtigt. Jeg har skrevet bogen, fordi jeg ønsker at forandre verden – og måden vi bygger og forbruger byggematerialer i en klimakrisetid. Derfor ville jeg egentlig helst trykke bogen i en masse eksemplarer og dele den gratis ud foran byggemarkederne og hos ejendomsmæglerne – alle steder, hvor man kan møde mennesker, der tænker på at bygge alt fra et fritidshus til en garage eller et legetårn. For vi kan forandre allermest når vi ændrer forbrugsvaner i boliger og byggerier…

Til det bliver muligt, deler jeg så meget jeg kan her fra denne ikke-kommercielle blog og håber, at du får lyst til at købe bogen, som L&R har været så venlige at sende på gaden (jeg deler med deres billigelse). Tryk på link… Det er alle de første sider.

LÆS BOGEN FREM TIL S. 23 HER – bladrefil, som bogen ser ud i virkeligheden

IMG_7542

Se huset i Bo Bedre – det er langt online nu via dette link

Et andet gratis kapitel fra bogen her (fra bloggen – alle de sidste sider af bogen)

Programmerne kan stadig ses på TV2 play – et enkelt ligger gratis via dette link

 

Byg Bæredygtigt – Lektørudtalelse

Som forfatter venter man i spænding på “lektørudtalelsen“, når man udgiver en ny bog. Den er afgørende, fordi det er en person med stor viden indenfor fagområdet, der fælder dom over ens bog og den er vigtig, fordi det er den bibliotekarer og boghandlere kigger på. Nu er lektørudtalelsen for Byg Bæredygtigt kommet og jeg kunne ikke være gladere!

Skærmbillede 2015-04-22 kl. 11.04.23Tak for den flotte anmeldelse af bogen!

Skærmbillede 2015-04-27 kl. 22.28.44