Anmeldelser af Byg Bæredygtigt

TV2 viste programmerne om det bæredygtige byggeri i april – og har dem liggende på TV2–play nu. Se endelig med! Byg Bæredygtigt – med træ, genbrug og nøjsomhed – er bogen bag programmerne –  de første rp_IMG_7659-1024x1024.jpgkommentarer tikker ind. Jeg vil samle dem her… Læs i øvrigt: Lektørudtalelse her

*Tak for livsomvæltende inspiration?! Kære Signe. Jeg så programmet om dit bæredygtige sommerhusbyggeri i mandags, købte bogen i torsdags og er næsten færdig med den. Jeg tror, det bliver en livsomvæltende oplevelse, fordi du med dit helt fantastiske projekt, giver mig mod og mulighed for at kaste mig ud i noget, jeg har drømt om længe – og noget af det aldrig troede var muligt. Jeg vil prøve at formulere det så godt jeg kan: – Jeg har længe drømt om at købe et sommerhus (sammen med min mand. Vi har kendt hinanden hele vores ungdom, men er først for 10 år siden blevet kærester og nu gift. Vi har 8 dejlige sønner tilsammen) – har også overvejet at bygge selv og har kikket på mulig færdig-løsninger. At bygge bæredygtigt taler så meget til de værdier jeg/vi har, men vi ville aldrig selv have fået ideen eller kunne føre det ude i livet, uden dit kyndige og grundige arbejde, og indføring i hvad det betyder. Jeg har altid haft svært ved at se “bonderøven”, blev misundelig – han lever på en måde jeg kun har kunne drømt om. Nu har du præsenteret en mulighed for at blive min egen version af “bonderøven”. – Genbrug, bæredygtighed og nøjsomhed taler som sagt til mine værdier og æstetik – nu ved jeg hvordan jeg kan gøre!  – Jeg har desuden i nogle mdr. været i en mindre krise, fordi jeg fylder 50 år. Jeg har brugt meget af min tid og energi på mine 5 skønne sønner, de er ved at flytte hjemmefra og hvad skal jeg nu? Jeg skal bygge et bæredygtigt sommerhus! – Jeg kan lide at finde gamle IMG_7536
ting og genbruge ting – synes oftere det er smukkere- og sjovere-med gamle ting end nye. Lige nu ærger jeg mig MEGET over, at jeg ikke fik købt nogle af de smukke døre og vinduer, der var i de gamle bygninger, som de lige har revet med på Rigshospitalet). Jeg vidste i vinter ikke, hvor jeg evt skulle opbevare dem. – Jeg arbejder som psykiatrisk sygeplejerske og psykoterapeut, og har flere gange været i kontakt med Ulrika K. Stigsdotter, for at høre om den nye haveterapiuddannelse. Jeg har ikke råd til både at tage Masteren og købe sommerhus, men “husterapi” fører mig nærmere det jeg drømmer om – også på det område.

– Jeg synes, det lyder som om, træhuset opfylder det man kan drømme om, når man er en lille smule “særlig sensitiv” og gerne vil nyde det dyrebare liv vi har sammen med børn, familie og venner.
Jeg er faktisk overvældet af, hvor lykkelig og inspireret jeg har følt mig, over i den grad at have fundet noget jeg virkelig gerne vil og som giver så meget mening på så mange måder! Og du har givet mig troen på at det godt kan lade sig gøre.

Nu skal vi have fundet og købt en grund -og så vender vi tilbage! Tusind Tak!! Glæder mig meget til endnu et program i morgen. Mange begejstrede hilsner fra Suzanne Ortmann

*Ann Lehmann Erichsen: Det er en rigtig, rigtig dejlig bog. Nu har jeg bladet og kikket og tjekket Skærmbillede 2015-03-31 kl. 08.44.21budgettet ud. Og det er godt, at du har sat tal på, så folk kan se, hvad det koster at bygge med omtanke i fh til at bygge hjernedødt og grimt (….) Jeg håber og forventer, at din bog bliver en bestseller og kommer på bestsellerlisten i mange uger. Du får den sikkert også oversat til fx tysk? Det er i hvert tilfælde velfortjent med succes ovenpå den enorme indsats, som det må have været at køre dette projekt igennem. Og jeg synes jeg har travlt? Også relevant og vigtigt at du har taget fat i emnet og får den cirkulære og den bæredygtige økonomi “oversat” til billeder og konkrete tiltag. Der er masser af ting alle hus- og boligejere kan hive fat i og efterligne, selvom de ikke bygger nyt fra bunden. Nå. Nu tier jeg stille fra sygesengen og læser teksten. (….). Nu er jeg færdig med bogen. Brugte min sygedag på at hoste og læse. Dejlig bog som er nem at læse. Man keder sig ikke nogen steder i bogen. Og hvis man tror, at det er kedeligt og nørdet at læse om bygning af bæredygtigt hus, snyder man sig selv for at få en god og berigende oplevelse. Bogen burde ligge på natbordet hos alle boligejere til inspiration. Alle bygger til eller om eller ændrer på indretningen på et eller flere tidspunkter, og til alle er der gode bæredygtige ideer at hente. Bogen er et godt indspark i den debat og den tendens vi ser brede sig mht deleøkonomi. Den berører jo også delvist det emne i “genbrugs”afsnittene mm. Det gode ved bogen er at den er konkret og handlingsanvisende i modsætning til fine, ekspertrapporter, som vil have befolkningen til at ændre adfærd uden at pege på, hvad vej vi kan gå. Ja. Kort sagt er det en bog, som man bliver klogere af at læse uden at kede sig eller føle, at det er en tung pligt. Alle der påtænker, at bygge burde starte projektet med denne bog. Det kan der kun komme bedre boliger ud af.

*Kajsa Li Paludan skrev på Facebook (offentligt): “Siden jeg fik Signes smukke bog mellem hænderneIMG_7810 har den været svær at slippe. Og det har været svært for min kæreste, at slippe for planer og drømme om at bygge vores eget hus! Få fingre i bogen, morf jer om til Pippi og gå på tingfinderjagt efter gamle vinduer, døre, et gammelt gulv, byg et hus og hold en fest!”.

*Louise Køster skrev på Facebook (offenligt): “Denne bog er på hylderne fra i dag! Jeg har været så heldig at læse den inden da, og den er intet mindre end fantastisk brugbar og smuk at læse i! Skynd jer ud at købe den, hvis in interesserer jer det mindst for smukke huse, mennesker, der bærer deres drøm igennem, bæredygtighed og genbrug”.

*Vibe Voetmann på Facebook (offentligt): “Kære Signe . Har nu læst din bog, som lanceres i morgen. Og med varmen fra dit hus i knoglerne endnu, var det en meget fin oplevelse. Til lykke! Med huset og en fremragende bog om at bygge sit eget”.

Anders Kronborg skrev på FB (offentligt): Er lige blevet færdig med din bog om huset. Meget inspirerende og stof til eftertanke!… Nu blev jeg jo inspireret af dit oplæg på KL-konferencen for Teknik og Miljø. Jeg synes bogen var dejlig konkret samtidig med, at den satte tanker i sving i forhold til større perspektiver… Er vi i det hele taget gode nok til at tale cirkulær økonomi? Tænker vi cirkulær økonomi ind i kommunens budgetter? Er vi gode nok til at fortælle og vejlede om, at kampen mod klimaforandringer er mere end blot vindmøller? I øvrigt dejligt at læse en bog med mange billeder!

Marina Fløjsgaard skrev på Facebook (offentligt): “Kære Signe. Så har jeg læst din bog fra side 1 til side 294. Dejlig måde at bruge en lørdag på. Det er en god blanding af stemning og viden, som virker inspirerende, ikke blot til gentagelse, men også til nytænkning. Hvad kan man selv sætte sig af mål? Dine tanker om brug af træ og hvilke typer man skal vælge, er i særlig grad en øjenåbner for mig. Tak for en god bog, – nu venter jeg bare på tv-udsendelserne og på at følge nye projekter… (SENERE PÅ EGEN FB-SIDE:) …“Byg bæredygtigt” har været en god weekendoplevelse og en øjenåbner af de større. Der kan siges og skrives mange gode ting om den, men egentlig skal man bare læse den og suge til sig af det man kan bruge. Det vil ikke være de samme ting, der rammer dig, som ramte mig. Men ramt vil du blive”.

 

 

Miljøminister: “Byg bæredygtigt!”

TV2 viser programmerne om det bæredygtige byggeri fra mandag d. 13.april. Se endelig med!

Vil I høre det vildeste? Miljøminister Kirsten Brosbøl​ har sagt ja!!! Hun kommer og  taler om vigtighedenIMG_6100 af at Bygge Bæredygtigt til bogreception for bogen “Byg Bæredygtigt” d. 25.marts kl.16.00…

Nu vil jeg prøve at overtale en af de andre ressourceambassadører til at komme og sige et par ord om vigtigheden af Cirkulær økonomi​ og måske vil FSC Danmark​ også sige lidt om bæredygtigt skovproduktion…

Og måske vil arkitekt Erik Juul​ også sige lidt om byggeriet – og måske vil Bermuda Production​ vise et par klip fra tv-programmerne (som kommer på TV2 fra d.13 april). Ih, det bliver godt det her!

Her er bogen. De er lige kommet fra trykkeriet og er på vej ud til butikker, presse og anmeldere.

IMG_7476

Skur, træpatchwork og nulaffaldsstrategi

Vi er flyttet ind! Vi har haft fri. Håndværkerne har haft fri. Vi har sovet oppe i sommerhuset. Eller. Vi har sovet i skuret og i drivhuset. Det viste sig at være en rigtig god ide, at bygge et drivhus og to skure på grunden som noget af det første. Drivhuset har fungeret som spisestue, mødelokale, sovesal og værksted. Det lille skur er blevet til opbevaringssted for døre og meget simpelt køkken. Og det store skur er blevet sovesal og skyggerum. De to skure er bare sådan nogle standard-nogle fra Silvan købt på nettet, som vi har gjort til vores egne ved at ændre lidt på udtrykket. Det ene er malet sort, det andet er beklædt med barkede rafter. Og indendørs bliver de også lidt anderledes…

sådan træpatchwork

Lige inden ferien nåede vi isolere (med træuld) beklæde med dampspærre af papir (træ). Så var vi klar til at lave træ-patchwork! Jeg kører med en nul-affalds-strategi på grunden og i byggeriet. Derfor bliver alt hvad der bliver tilovers gemt og brugt. Håndværkerne er dygtige til at beregne, hvad der skal bruges, så der ikke bestilles for meget træ – men der bliver alligevel stumper og stykker til overs. Der er også enkelte stykker træ med fejl og noget, der bare ikke lige passer til et stort loft i det store hus (som er det, der er rester fra). Stumperne samlede jeg sammen og lagde i skuret. Det er dejligt dansk douglas FSC-mærket træ (fra PA savværk) og selv om det bare er stumper, skal de ikke gå til spilde. Og lige som jeg skulle til at gå i gang, skete der noget: Jeg fik hjælp fra uventet kant.

På Instagram er jeg venner med det skønne kreative ægtepar fra firmaet Woodliving  og da de så, at jeg ville i gang lave træpatchwork tilbød de at komme og hjælpe, fordi de ved hvordan man gør. Det er Peter Rose på billedet – hans søn Jeppe var også med. Da jeg var barn lavede min mor patchwork af stofrester, jeg havde tænkt, at det var sjovt at gøre det samme med træ – og jeg vil gerne inddrage alle resterne, men også et bræt fra det gamle hus, der var på grunden, som ikke kunne reddes. På den måde går en lille smule af det gamle hus sjæl videre i det nye, som en klat af den gamle dej i en ny surdej. Vi er blev ikke helt færdige inden ferien, men nok til, at vi kunne bruge skuret. Nu med duftende træ patchwork på væggene. (HER ER BILLEDE FRA DA VI VAR HELT FÆRDIGE).

Skærmbillede 2015-04-01 kl. 12.06.18

 

 

Her er lidt flere billeder fra sommeren. Der har været mange gæster forbi – og alle vil lige en tur op på taget for at se udsigten… Hvis du vil høre mere om projektet, så se med på tv i aften – Aftenshowet på DR1. (Se klippet her – jeg har lagt det ind efterfølgende, det er ca. på 27.40 minut)

slut juli billede blog sommerhus