Magnolien blomster og Ingrid Marie er ankommet!

UGE 2. Der er travlt på grunden nu! De 18 punktfundamenter er på plads. De to gamle magnolia-træer har travlt med at blomstre. Grave-Claus har fundet fire, store flotte æbletræer og de er straks kommet i jorden. Selv om grunden egentlig er en gammel frugtplantage, er alle de gamle frugttræer fældet af den tidligere ejer. Det måtte der hurtigt rådes bod på. Frugttræer er skøn en måde, at dyrke noget spiseligt i haven uden besvær (Filipa, Belle de Boskop, Ingrid Marie, Ananas). Tømrer-Rasmus er ved at være færdig med sit møjsommelige arbejde med de to skure – og i drivhuset, har Claus gravet lidt ud til fliser. Vi genbruger de gamle fliser fra grunden, de er ikke smukke, men de fungerer godt nok for nu og er gratis. Så snart konstruktions-træet er ankommet til den lokale tømmerhandel, går tømrerne i gang med at bygge huset! Så lige nu er kloakmesteren i gang med at grave, hvad der skal graves under huset – og elektrikeren står på spring. I mens finder jeg ting og sager til huset – her er det et flueskab og vinduer, som er genbrug. Om lidt skal jeg mødes med arkitekten og beslutte endeligt, hvor alle vinduer og døre skal sidde. Det er som at bygge huler i skoven igen… Det er sjoooovt!

maj 1, foto

Første spadestik!

UGE 1. Så kom vi i gang… Her er snapshots fra de første dage. Første spadestik til punktfundamenter. Byggemøde i drivhuset, som fungerer som værksted og kontor og frokoststue. Tv-optagelser. Første spæde begyndelser i køkkenhaven. Fem læs jord ind på grunden – så der er dejlig harpet øko-muld at plante græs i (istedet for byggeaffald fra det gamle nedrevne sommerhus). Ih, det er sjovt at være kommet i gang.

første spadestik

Jubel – byggetilladelsen er i hus!

Så er der fest! Byggetilladelsen er hjemme. Det er sne og vinter men om lidt er det sol og sommer.

Her er et billede fra Lillø. Det er fra Apple Flower Festival. Men det kunne også være fra den fest, jeg har lyst til at holde lige nu. En fest ude på landet med lange borde og nogle der danser og en masse håndværkere, der fester og fejrer, at de har bygget et fint lille træhus. Nuvel. Rom blev ikke bygget på en dag. Men nu har vi da fået byggetilladelse og det er første skridt på vejen mod at bygge et hus og holde et rejsegilde :-)

test7