har ikke glædet mig så meget siden…

Jeg har ikke glædet mig så meget til noget, siden dengang jeg skulle giftes med Søren i juli 1991, eller siden dengang jeg skulle have min ældste søn Simon i oktober 1995 eller dengang min yngste søn Noah var på vej i 2000. Jeg kan ikke sove om natten. Jeg har ondt i maven. Jeg holder det næsten ikke ud.

Jeg har også glædet mig til rejser. Eller til at få en ny spændende opgave. Men ikke meget slår det her! Jeg kan ikke vente… til byggeriet af sommerhuset går i gang. Det bliver så vildt! Følg med på denne blog, jeg har lavet, for at alle dem, der kigger forbi min “almindelige” web-side ikke skal få proppet sommerhusbyggeriet ned i halsen…  Dette er en blog for alle, der er interesserede i byggeri og bæredygtighed.

sådan kommer det til at se ud

sådan kommer det til at se ud

Bygge med genbrug

test1

Tænk, om man kan genanvende noget, der er lige lukt på vej hen i stort og småt brændbart! Tænk, hvis man kan bruge tingene og give dem et nyt liv? Få dem op i deres livscyklus – frem for ned. Bruge noget, der engang har været… for eksempel stillads-gulv til en fin ny bænk? Bruge vinduer, der var på vej ud igen. Bruge døre. Bruge vaske. Bruge belægninger. Bruge fliser. Der er gået sport i at finde ting, som kan bruges igen i dette nye, gamle sommerhus. Jeg lægger billeder på Instagram hver gang jeg finder noget helt vildt fantastisk og gratis. Foreløbig har jeg fundet:

Et køkken * Vinduer * Døre * Fliser fra 1928 * Vaske * Belægning * Planter *

Og jeg mangler stadig at finde: Forskellige træstole * Bord * Hylder * Brædder til hylder

204702745532992546_cToFYgim_c