Det fineste træ er ankommet fra Padborg!

uge 3 foto blog

Uge 3. Træet er kommet! Historien er som følger. Man kan ikke længere bare regne med, at man i vikingernes og trelleborgenes og de smukke skoves eget land, kan købe fuldtømmer til at bygge et hus af… Det er kommet meget bag på mig. Hans-Erik – byggeriets superdygtige og erfarne tømrermester – har ikke bygget med den her slags tømmer siden han istandsatte Tibirke Kirke i 1995.  Tømrere, tømmerhandlere og træeksperter fortæller mig, at man nu om dage kun bruger den slags træ, som arkitekten (heldigvis) har insisteret på at vi bruger til dette byggeri, i netop kirker og på slotte. Man bygger i limtræ og spærtræ. Og jeg tænker: Hvorfor ødelægge noget, som naturen har brugt millioner af år på at forfine – nemlig et stort stykke træ – hvorfor bryde det op og klistre det sammen med lim, der lugter, for at bygge med det? Hvorfor ikke bare bruge naturens materialer rent?

Det minder mig om mad og kødklister og hestekødskandaler og papæskefastfoodmad, som består af ingredienser fra syv forskellige lande med en holdbarhed på tre år. Hvorfor ikke bare spise enkel mad, når nu naturen har været så god at skabe virkelig velsmagende råvarer? Tilbage til træet. Vi blev forsinkede af at vente på træ. Vi blev frustrerede af at vente på træ. Vi kunne ikke finde det rigtige træ. Og så blev reddet på målstregen. Den lokale tømmerhandel – Fog i Helsinge – og de søde folk hos FSC-Danmark, der hjælper mig med at finde FSC-mærket træ kæmpede virkelig og fandt til sidst en god løsning: Ved et svineheld havde Frøslev Træ i Padborg noget meget, meget fint ovntørret FSC-mærket dansk træ i fyr og lærk liggende (min teori er, at det har ligget klar til hvis det skulle bruges på et slot eller i en kirke et sted og jeg spørger ikke, for jeg kan godt lide tanken…). Da træet ankom forklarede tømmerhandleren og tømrermesteren mig, at det her træ, er særlig fint, det kan man se på årringenes centrale placering og på siderne af træet. Fagfolkene var meget begejstrede og vi måtte alle sammen røre ved træet hele tiden, da det ankom. Nu rykkes de 150 kilo tunge stammer rundt på grunden af de stærke tømrere (og en lille traktor).

Det her tømmer kan holde i 200 år. Man kan somme tider være heldig og se, at der sælges 100 eller 150 år gamle lægter i Den Blå Avis. Og de er så fine som nye og kan sagtens bruges. Jeg kunne godt have fundet på at bygge af den slags 150 år gammelt træ. Det er bare rigtig svært at finde nok til et helt hus på mål – og man skal selv være en stærk og dygtig selvbyggertømrer, hvis man skal kaste sig ud i den øvelse… Jeg kan godt lide tanken om, at træet fra mit hus er så god kvalitet (det har naturen sørget for) at huset ville kunne pilles fra hinanden om 50 eller 100 år og så ville træet kunne genbruges helt uden spild. Modsat det hus, der var på grunden, da jeg købte stedet, hvor INTET kunne genbruges… selv om huset ikke var særligt gammelt.

På mandag rejses siderne. Vi kan snart se konturerne af et ny hus på grunden!

Magnolien blomster og Ingrid Marie er ankommet!

UGE 2. Der er travlt på grunden nu! De 18 punktfundamenter er på plads. De to gamle magnolia-træer har travlt med at blomstre. Grave-Claus har fundet fire, store flotte æbletræer og de er straks kommet i jorden. Selv om grunden egentlig er en gammel frugtplantage, er alle de gamle frugttræer fældet af den tidligere ejer. Det måtte der hurtigt rådes bod på. Frugttræer er skøn en måde, at dyrke noget spiseligt i haven uden besvær (Filipa, Belle de Boskop, Ingrid Marie, Ananas). Tømrer-Rasmus er ved at være færdig med sit møjsommelige arbejde med de to skure – og i drivhuset, har Claus gravet lidt ud til fliser. Vi genbruger de gamle fliser fra grunden, de er ikke smukke, men de fungerer godt nok for nu og er gratis. Så snart konstruktions-træet er ankommet til den lokale tømmerhandel, går tømrerne i gang med at bygge huset! Så lige nu er kloakmesteren i gang med at grave, hvad der skal graves under huset – og elektrikeren står på spring. I mens finder jeg ting og sager til huset – her er det et flueskab og vinduer, som er genbrug. Om lidt skal jeg mødes med arkitekten og beslutte endeligt, hvor alle vinduer og døre skal sidde. Det er som at bygge huler i skoven igen… Det er sjoooovt!

maj 1, foto

…og på onsdag tages første spadestik

IMG_1923

AUGUST. Tilbage i august kom jeg til at købe verdens grimmeste sommerhus ved et tilfælde. I årevis havde jeg ønsket mig at købe et sommerhus igen (vi havde et lille bitte hus i Holløselund, da mine børn var helt små og jeg er kommet på egnen med mine drenge altid).

Men jeg havde ikke kigget på et eneste sted, fordi priserne var så urealistiske og det blev egentlig bare ved drømmen, da jeg pludselig faldt over alkoholiker-Werners gamle sommerhus, som havde været til salg i halvandet år og som ingen havde hverken kigget på eller budt på. Jeg blev helt betaget. Ikke af den gamle gule cigaræske af et ildelugtende hus, der også havde fungeret som smugkro, men af udsigten. Jeg gav uden at tænke mig om et bud. På stedet, på grunden. Stor var min overraskelse, da jeg dagen efter blev ringet op med tilbud om at underskrive en salgsaftale. Jeg sagde bare ja. Ja tak. Og sådan fik jeg rodet mig ud i det her projekt.

Det var ikke mig der fandt stedet, det var på forunderlig vis stedet der fandt mig.

Jeg var blevet sommerhusejer uden at have været på en eneste fremvisning eller til et eneste åbent-hus-arrangement. 

SEPTEMBER. Efter møder med forskellige flinke arkitekter fandt jeg sammen med Erik, der havde de samme tanker om bæredygtighed som jeg. Han begyndte at tegne et lille nøjsomt bæredygtigt træhus. Jeg drømte om en lade og et stort åbent rum og ikke så mange dikkedarer og ikke noget luksus.

OKTOBER. Efter at have konsulteret mange forskellige eksperter – der allesammen sagde, at intet fra det gamle hus kunne genbruges tog vi afsked cigarkassen (og svømmebassinet – til mine drenges store fortrydelse). Flyttede et par planter. Fik afsluttet vand og strøm. Solgte en brændeovn videre og brugte pengene på at få lavet byggestrøm.

NOVEMBER. Der er mange nedrivningsfirmaer ude omkring og mange, der siger, at de river ned på miljømåden. Jeg tror, at vi fandt de bedste på markedet – hurtige, dygtige, med de rigtige maskiner og med en affaldsortering, der betyder, at huset genopstår som andre produkter. 95 procent af huset genbruges – og noget af huset bliver “down-cirklet” til asfalt. Det ville have været sjovere, hvis man kunne “up-cirkle” det til dele af et nyt hus. Men materialerne var så tarvelige og alt var bygget med henblik på kun en enkelt generation.

Det er hjerteskærende, at se, at et hus fra 1965 kan bygges så skidt og det giver lyst til at bygge bedre og med større respekt for naturens materialer.

Det skal bygges udelukkende FSC-mærket træ og genbrugsmaterialer, fordi jeg vil vise, at det kan lade sig gøre. Jeg vil vise, at træ kan bruges til meget mere end man tror – eksempelvis også isolering og fundament. Der er ikke tidligere bygget et FSC-mærket hus i Danmark (og i verden), som bruger træ i så høj grad som dette hus (siger FSC-sekretariatet). Jeg vil forsøge at vise, hvor godt og smukt et materiale træ er – også i de utraditionelle valg om træsorter og brugsmåder. Huset kommer til at stå på pæle, så det tager højde for fremtidens klimaforandringer og ekstremregn.

Indendørs skal huset koste ingenting og være hundrede procent genbrug. Det er meget sjovt med benspænd, især når de giver mening og tvinger en til at tænke anderledes og kreativt.

DECEMBER: Ansøgninger om byggetilladelse. Ideer. Kreativ proces. Det var også i den periode, der blev lagt vildt meget ind på mit Pinterest-board om projektet… Se med her www.pinterest.com/wenneberg.

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 17.30.37

JANUAR: Byggetilladelse fra Gribskov Kommune – der netop havde lavet en lokalplan, som passede til at bygge bæredygtigt og klimavenligt.  Jeg hoppede op og ned i sneen foran rådhuset i Helsinge, da jeg kom ud med min byggetilladelse. Også fordi jeg – måske modsat hvad jeg lidt fordomsfuldt havde troet – havde mødt visionære, klimabevidste, grønne ildsjæle i kommunalt regi.

FEBRUAR-MARTS: Der laves udbudsmateriale – det er meget omstændigt, at regne alt ud og tale med massevis af håndværkere. Hvoraf mange ser det som deres opgave, at være på tværs og se problemer, der ikke findes. I udbudsrunderne (ja, vi måtte have flere) fik vi bud fra håndværkere i alle prislag og alle retninger og masser, der sagde, at de havde for travlt til at kaste sig over opgaven med at bygge et lille træhus. Man tænker, at der umuligt kan være krise i byggeriet i Danmark, når tømrere ikke har tid til at bygge træhuse og når ikke ret mange ville være med på et projekt, vi synes var sjovt, med at bygge noget fremtidsbyggeri. Det var en meget frustrerende tid uden mange timers søvn.

APRIL: Men så kom de lokale håndværkere mig til hjælp. Det hold vi er endt med bor og arbejder alle sammen fem minutter fra grunden. Der er først og fremmest den mest centrale skikkelse her, Tømrermesteren, som tog opgaven efter jeg havde plaget ham om det, fordi jeg var tryg ved ham, og som ringede og sagde: “Tag det nu roligt, vi gør det, vi har styr på det”. Tømrermesteren er erfaren, han er 60 år og hans firma havde 27 års jubilæum forleden. Desuden er der elektriker-Nick som jeg kender i forvejen og som også er fra Vejby og som skaffer alt på fem minutter. Han er også tredje generation i det lokale jord- og beton-firma og de laver fundamentet. Og så er der naboen kloakmester-Carsten, som lige nu står og piller med nogle stumper for at lave en vandhane til mig og som laver kloak og vand senere. Og så er der grave-Claus, som kan flytte alt og som er så stærk, at han tager skuffen fra gravkoen op på skulderen. Og så er der gartner-Morten, som har givet mig nogle gratis genbrugsplanter – rabarber, roser og pæoner – fra et bed han har ryddet et andet sted. Og endelig er der tømrer-Rasmus, Mikkels bror, som har bygget to skure på grunden, der skal gøre det ud for mandskabsvogne og låse-ting-inde-hus. Foruden selvfølgelig drivhuset, som lige skal nævnes, fordi jeg for anden gang i mit liv begynder med et drivhus. Da jeg flyttede ind, hvor jeg bor nu, var min treværelses villalejlighed en stor K3-skade. I stedet for at begynde med at udbedre noget af det, købte jeg et drivhus. Så jeg havde et sted at være og arbejde. Nu har jeg gjort det en gang til. Vi skal spise påskefrokost i sommerhuset på søndag. Der er bare ikke noget sommerhus. Men der er drivhuset. Jeg har et sted at være deroppe, et sted at arbejde og holde byggemøder og spise frokost – også selv om der endnu ikke er noget hus.

Og nu skal vi bygge her efter påske. Vi er en smule forsinkede. Men det føles som om det er det helt rigtig hold, der kommer til at bygge huset.

sommerhus collage april

PS. Formidlingen om byggeriet…

Jeg skriver denne blog om huset. www.sommerhusbyggeri.dk. Jeg skriver en bog “Byg Bæredygtigt” – om det at forsøge at skabe anderledes byggerier i en ny tid, en ny nordisk lokal måde at bygge på. Og vi laver også noget fjernsyn der følger byggeriet. Og ud over det, så er der masser af billeder af projektet på Instagram og nogle går  videre til Facebook. Så det er alt i alt en ret bred formidlingsindsats.

Senere tænker jeg at låne huset ud til nogen, der vil holde workshops om bæredygtighed eller lave debatarrangementer og kurser om bæredygtighed deroppe. Ligesom jeg tænker at holde nogle foredrag sammen med Gribskov kommune om hvordan man kan bygge i fremtiden. Det har vi i hvert fald talt om. Vi må se.