Bog – Byg Bæredygtigt

Skærmbillede 2014-04-18 kl. 17.31.13

Læs mere her

TV2 viste programmerne om det bæredygtige byggeri i april. Nu ligger de på TV2-play så de kan ses når som helst.  Se endelig med!

BOGEN KAN KØBES HER: Alle bøger, der stadig er på lager, kan købes her

BAGGRUND: Første gang jeg skrev en bog om haven, skete det ved et tilfælde. Min søn brækkede benet, vi var hjemme, vi lavede have… Det blev til bogen “Den første have – et nyt liv udendørs”, som blev en bestseller og som stadig her 13 år senere er i handlen og lånes flittigt på bibliotekerne. Siden er det blevet til mange bøger om mad og have og alt derimellem. Når jeg har været mest heldig, har fotograf Ditte Isager leveret billeder til bøgerne. I de seneste mange år har hun været umulig at lokke hjem fra udlandet, hvor hun er en kæmpe stjerne. Men nu er Ditte Isager ombord igen! Glæd jer til flotte billeder i bogen!

IMG_7471

Denne gang skriver jeg en bog om SOMMERHUSBYGGERI efter samme skabelon som Den Første Have. Det hele begyndte med et tilfælde. Og en overvældende interesse fra min side – denne gang for byggeri, hvor jeg før lavede en have som en case, har jeg denne gang lavet et hus som en proto-type.

Jeg går til emnet med stor nysgerrighed. Jeg stiller alle tænkelige spørgsmål til eksperter ud i bæredygtighed. Jeg vil vide alt hvad der er at vide om at bygge bæredygtigt – og leverer det videre i bogen. Det er mit håb, at flere får lyst til at bygge smukkere, med mere fantasi, med flere naturmaterialer, mere FSC-mærket træ, mere omtanke, mere nøjsomhed og med mere bæredygtighed.

Vi står foran et generationsskife i sommerhusområderne. Lad det blive et smukt og bæredygtigt skifte…

IMG_7476

 

PS. Bogen kom 23.marts 2015. Samtidig med tv-programmerne (fra d.13. april …).

Alle bøger, der stadig er på lager, kan købes her